I oktober glæder jeg mig til…

Hu hej hvor tiden flyver, pludselig havde vi forlængst overskredet halvdelen af oktober måneds “glæder jeg mig til”. Men derfor er der nu stadig meget at se frem til.

Resten af oktober glæder jeg mig nemlig virkelig meget til…

… Master Fatmans Jazzskole for børn

… at skære Hallowean-græskar med Sofie Amalie (og bage pumpkin-pie af kødet)

… en tur på Brandts og se Disney’s Kunsten at Fortælle

… at lave æblemarmelade, æblesirup og æblegele (og sende en venlig tanke til naboen, hvis Belle de Boskoop æbletræ hænger mere inde over vores grund end deres, og derfor vælter æbler ned på vores græsplæne til fri afbenyttelse)

… en kæresteaften med Thomas, hvor vi skal ind og høre Folkeklubben. (jeg kender dem ikke, men Thomas ønskede sig, og fik billetter til koncerten i fødselsdagsgave)

… at bage mit første grydebrød. Thomas har lige købt en støbejernsgryde til os, med det eneste formål, at jeg kan prøve at bage grydebrød!

… en tur til København, hvor vi skal en tur i zoo med pigerne, samt se alle mine veninder derovre, hvilket efterhånden sker alt for sjældent..

… at læse Humlen ved det hele af Dave Goulson. Og hvem skulle nu have troet det!?! Jeg mener “en selvbiografisk biologibog om bier”! Men alle siger at den er helt fantastisk, så glæder mig vildt til at få den hjem fra biblioteket.

Og havde jeg nu været lidt tidligere ude med den her liste, skulle der selvfølgelig også have stået: en forlænget weekend på Ruths Hotel i Gammel Skagen. Vi var afsted forrige weekend, og det var simpelthen skønt!

Continue Reading

Fredagscocktail: Fang’s Fizz

fang's fizz photo DSC01294_zpsx2jk8ag8.jpg

Fredagscocktail’en Fang’s Fizz, de 3 F’er.. Heh! 😉

Ej, denne uges fredagscocktail er fra Martin Lundgrens Bartenderens Håndbog, og en af dem han selv har opfundet.

Den er med både gin, citron, grenadine og fløde, og smager himmelsk hvis du spørger mig. At den så oven i købet også er fin lyderød, gør den jo oplagt til en fredags-pige-hygge-kom-sammen.
fang's fizz 2 photo DSC01286_zpsz5egf1qr.jpg

Fang’s Fizz

Ingredienser

5 cl gin
3 cl citronsaft
2 cl grenadine
1 cl fløde
danskvand

Fremgangsmåde

Gin, citronsaft, grenadine og fløde shakes med is og sigtes.Toppes med danskvand.
Originalserveringen er i en lille mælkeflaske (med opskriften trykt på selve flasken), men det havde jeg ikke lige, så det blev i en lille patentflaske i stedet.

Continue Reading

Sensommer-love

sensommer-love 2 photo DSC01024_zpswblbwwuf.jpg

2 graviditeter i streg med tilhørende amning og barselsdagpenge, sætter efterhånden sine spor på min garderobe. Alt det tøj jeg har, der ikke har haft plads til store maver, eller er ammevenligt, hænger nemlig pænt i garderoben og venter på at jeg vender tilbage til normaltilstande igen.

Især er der et hav af kjoler, jeg ikke har haft på i over to år. (Det er bare ikke særlig fikst, sådan lige at hive en kjole op over brystet og blotte hvide lår og efter-graviditets-slapt maveskind, når mindstebarnet kræver sin sult stillet).

2 år på barsel med dertil hørende barselsdagpenge, sætter også sine begrænsninger for hvor meget nyt tøj, der er flyttet ind på matriklen. Til mig forstås. Pigernes garderober fyldes jævnligt op og berøver tøjbudgettet til sidste øre.

Så lad mig bare sige at cost per wear for det tøj, der er ammevenligt og/eller har plads til gravide maver, er tæt på nul eller nærmere i minus efterhånden.
Så jeg glæder, GLÆDER, GLÆDER mig til jeg igen kan vælge frit fra alle hylder i garderoben. Og til den dag hvor der igen tikker ordentlige lønninger ind på kontoen. Oh Boy hvor skal der shoppes igennem!

Indtil videre må jeg dog nøjes med at shoppe i egen garderobe, og stor er min sensommer-love derfor i år. Hvor er det fantastisk med sommer i september, der tillader bare ben (og dermed shorts og nederdele, som jeg ikke er kørt fuldstændig træt i endnu).

sensommer-love photo DSC01005_zpszcl6ekdm.jpg

sensommer-love 3 photo DSC01046_zps7uwgnjpv.jpgKaren by Simonsen shorts, Theory top, Havanais flip flops, RayBan solbriller

Continue Reading

Noget om at undgå madspild og reste pirogger

reste pirogger 2 photo DSC00831_zps6jlep2ya.jpg

De her reste pirogger er vildt gode, hvis man forsøger at minimere sit madspild.

Og det er noget af det, vi forsøger at blive bedre til herhjemme, det der med at undgå madspild. Bl.a. ved at bruge så mange af vores rester som muligt. Og det er her, de her fantastiske pirogger kommer ind i billedet.
De kan nemlig fyldes med alverdens gode (reste) sager. Disse blev fyldt med resten af madklub-menuen (kikærtepande og ris), men har også lavet dem med både risotto og spagetti bolognese.
Tænker at det kun er fantasien (og ens smagsløg), der sætter grænsen for, hvad der kan fyldes i dem.

Jeg blander altid reste-fyldet med lidt feta og lidt revet ost, så bliver det ikke så tørt, synes jeg. Da der både er pesto og soltørredde tomater i dejen, er de også fine til frokost eller madpakken dagen efter (og ikke så tørre, som jeg ellers hurtigt synes pirogger kan blive på 2.-dagen)

reste pirogger photo DSC00829_zps1zxnq3bh.jpg

Reste Pirogger

Ca 20 stk

Ingredienser

400g fuldkornsspeltmel
Ca 400g hvedemel
3 dl mælk
1 glas soltørrede tomater i olie (285/145g)
1 glas pesto (130g)
50g gær
2 tsk sukker
1 tsk salt

Fyld

Rester (jeg har både brugt risotto, spagetti bolognese og kikærtegryde)
Fetaost og/eller revet ost efter behag

Fremgangsmåde

Lun mælken og opløs gæren deri
Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen sammen. Stil den lunt og tildækket, og lad hæve i ca 30 minutter
Bland fyldet
Slå dejen ned på et meldækket bord, og tril den til 2 pølser. Skær hver pølse ud i 8-10 dele.
Rul hver del til cirkler på ca 10cm i diameter.
Fordel en klat fyld på hver cirkel, og luk dem sammen som en halvmåne.
Pres kanterne godt sammen og tryk dem med en gaffel.
Læg dem på en bagepapir beklædt bradepande
Pensl piroggerne og drys evt med revet ost.

Bages 10-12 minutter i en 200 grader forvarmet ovn.

reste pirogger 3 photo DSC00834_zpsteuk1d1q.jpg

Follow

Continue Reading

Skønne yoghurt-müsli vanilleis

yoghurt-müsli vanilleis 4 photo DSC01234_zpss7s6bgjy.jpg

Lavede de her skønne yoghurt-müsli vanilleis den anden dag, som faktisk bare er morgenmad i is-form.

Sofie Amalie og min store niece har totalt godkendt konceptet, selvom de dog kun har fået dem som eftermiddags-snack indtil videre.
Mangler stadig at servere dem som morgenmad, men jeg er helt sikker på, at jeg bliver ret populær når det sker.

Det mest fantastiske er, at deet er lutter gode og ok sunde sager, der er i, så man kan bare spise løs med god samvittighed.
Yoghurt, frugt, müsli og lidt honning, and that’s it!

Jeg har lavet de her med vanille-yoghurt, men det er jo kun fantasien, som sætter grænser.
(et lille tip, hvis du også elsker vanille-yoghurt. Aldi har en vanille-yoghurt i deres faste sortiment, som efter min mening er meget bedre end Cheasy’s. De har begge to kun 0,1% fedt, men Aldi’s har kun 3,3g sukker pr. 100g, mod Cheasy’s 4,8g sukker pr. 100g. Og det bedste: Aldi’s koster kun 11-12kr mod Cheasy’s 20kr!)

yoghurt-müsli vanilleis photo DSC01224_zpsvpzahejh.jpg

Yoghurt-müsli Vanilleis

Ingredienser

Yoghurt med smag (jeg brugte som sagt vanilleyoghurt)
Blandet frugt (jeg brugte, banan, hindbær og blåbær)
Musli (jeg brugte min egen hjemmelavede, dog uden mandler/nødder, da Sofie Amalie også skulle kunne spise dem)
Lidt flydende honning

Fremgangsmåde

Skær frugten i passende stykker, og fordel den i isformene
Fyld formene næsten helt op med yoghurt. Top med müslien, og hæld lidt honning over (for at ‘klistre’ müslien sammen).
Kom en ispind i hver og stil i fryseren.

yoghurt-müsli vanilleis 2 photo DSC01228_zps526ovedl.jpg

yoghurt-müsli vanilleis 3 photo DSC01230_zpsqxplfomp.jpg
Follow

Continue Reading

Chokolade-syndige fudge-brownies

 photo DSC01192_zpsyxdolxws.jpg

Vi serverede de her fudge-brownies sidst vi havde gæster. Faktisk serverede vi dem to gange i træk, da det er en ok stor portion, og de er meget chokolade-tunge,  så man spiser ikke så meget.

Den ene gang serverede vi dem sammen med en jordbærsuppe og vanilleis. Anden gang, som vist på billederne, med vanilleis og hindbær pureret med lidt vanillesukker.

Men de smager også fantastisk bare som de er! ;D

fudge-brownies 5 photo DSC01216_zpsgjggulrt.jpg

Fudge-Brownies

ca 25 stykker

Ingredienser

Kage
200g smør
4 dl sukker
4 æg
3 dl kakao
1 tsk vanillesukker
2 tsk pulverkaffe
1 tsk bagepulver
3 dl hvedemel

Glasur
150g mørk chokolade (56-70%)
1,5 dl flormelis
3/4 dl kakao
100g stuetempereret smør
2 spsk meget varm kakao

evt 1-2 spsk kakaonips eller frysetørrede hindbær

Fremgangsmåde

Sæt ovnen på 150 grader.
Kom smør og sukker i en lille gryde og lad det koge et par minutter under omrøring.
Rør æg, kakao, vanillesukker, kaffepulver og bagepulver sammen og bland det med smør/sukkerblandingen. Kom melet i.
Hæld dejen i en lille bradepande, 25x30cm, beklædt med bagepapir.
Bag kagen i 20 minutter på nederste ribbe ved 150grader. Sæt så varmen op til 175grader, og bag videre i yderligere 3-4 minutter.
Tag kagen ud og lad den køle af.

Hak chokoladen og smelt den i vandbad.
Rør flormelis, kakao og smør sammen i en skål, tilsæt kaffen og den smeltede chokolade.
Fordel glasuren over kagen, som skal have stuetemperatur.
Drys evt med kakaonips eller frysetørrede hindbær, og skær kagen ud i passende stykker.

fudge-brownies 4 photo DSC01205_zpsk9303xb2.jpg

Continue Reading

Hindbærmojito med lakrids

hindbærmojito 2 photo DSC01308_zpsixduo6px.jpg

Hindbærmojito med lakrids, mmhh. Det er lige præcis hvad denne uges fredagscocktail er, en hindbærmojito med lakrids. Perfekt kombination hvis du spørger mig, – lakrids og hindbær!
Og så i en af mine favoritcocktails, mojito’en, – jamen kan det da blive meget bedre…

Nu er det jo hindbærsæson, så det er oplagt at lave den med friske hindbær, men den smager altså også fortrinligt med frosne. Selvom der både er hindbær og mynte i, er det ikke en udpræget sommer-cocktail, da lakridsen gør den lidt mere tung i det.

hindbærmojito 3 photo DSC01303_zpsfkyy9wlr.jpg

Hindbærmojito med lakrids

Ingredienser

2cl lys rom
1 tsk lakrids-sirup
1 knsp rålakridspulver
6 friske hindbær eller en stor skefuld optøede
1 lille håndfuld friske grofthakkede mynteblade
Saften fra 1/2 lime
Danskvand

Fremgangsmåde

Opløs lakridspulver og sirup i rommen i et højt glas. Bland limesaft, hindbær og mynteblade i drinken og rør til hindbærrene er most.

Fyld op med isterninger og nyd den iskold, og i godt selskab. ?

hindbærmojito photo DSC01316_zpsdfknpp8o.jpg

Continue Reading

Naan brød med rugmel

Serverede de her naan-brød sammen med kikærtepanden til min sidste madklub, og de var bare gode. De pandestegte brød var en god afveksling til det foccacia jeg tit bager, og så passede de jo bare fantastisk til det indiske tema.

Var løbet tør for Nigella-frø, men det fungerede overraskende godt både med salt og med rosmarin i stedet for.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, at jeg har bagt dem.

 photo DSC00684_zpsbzwozq63.jpg

Naan brød med rugmel

ca 16stk

Ingredienser
100g groft rugmel
450g hvedemel
25g gæg
2dl lunkent vand
1tsk salt
1 spsk sukker
1½ dl græsk yoghurt 2%
100g smør

Pynt: nigellafrø, flagesalt, rosmarin

Fremgangsmåde:
Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter salt, sukker, yoghurt og rugmel.
Tilsæt hvedemel lidt efter lidt
Ælt dejen godt til den er smidig og glat, minimum 5 minutter
Stil dejen tildækket og lunt, og lad den hæve til dobbelt størrelse, mindst to timer

Smelt smørret ved svag varme i en lille gryde. Tag gryden af blusset og lad smørret køle lidt ned. Herved dannes et hvidt bundfald, som ikke skal bruges.

Del dejen i 16 stykker. Rul hvert stykke meget tyndt ud på et meldrysset bord (jeg fik ikke rullet mine tyndt nok ud). Formen må gerne være lidt rustik.

Varm en pande med lidt af det klarede smør. Læg brød på panden og steg dem 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennembagte.
Brødene tages af panden, pensles med lidt smeltet smør, og drysses med pynt efter smag.

naan photo DSC00670_zpsb9ukes7p.jpg

Continue Reading

I september glæder jeg mig til…

Hej september, hej sensommer. Velkommen til tonsvis af æbler, glæde ved de sidste sommerdage, vemodighed over at det snart er slut, men til gengæld glæden over at efterårets farver snart eksploderer i et farveorgie af gul, rød og brun og alle nuancer derimellem.

September plejer at være skøn, og, for mit vedkommende, fyldt med en masse fødselsdage, både familie og veninder.

Derudover er denne september fyldt med gode sager og arrangementer, og jeg vil især glæde mig til..

Steffen Brandt og Tina Dickow koncert. Er jo VILD med TV2, så fik billetter til denne her koncert i julegave af Thomas. Er dog knap så vild med Tina Dickow, men tænker at Steffen Brandt sagtens kan trække det hele op til fantastisk. Er vild med ham, hans lune og humor!

… at løbe CPH Half Marathon. Eller, – det er løgn. Ved ikke rigtigt hvor meget jeg glæder mig, for har overhovedet ikke fået trænet nok. Men er sikker på, at det nok skal blive en sej oplevelse.

… Økologisk Høstmarked med pigerne

…  Børnefest for de yngste Karrusel-deltagere

… at fejre Sofie Amalies 2 års fødselsdag (og Thomas’s fødselsdag 4 dage senere)

… Jazz-Lytteklubben – Billie “Lady Day” Holiday

Tillykke Peter Pedal!

… at spise kilovis af gammeldags æblekage (med makroner og flødeskum)

TemaTirsdag om Led Zeppelin

… at bage mit rugbrød selv. Har lige fået en røremaskine af min far, så nu skal der bages rugbrød. Målet er et der er lige så godt som Lagkagehusets Chia-rugbrød!

… Brandts med Baby

Og hvis der var flere timer i et døgn, eller flere dage på en måned:

… koncert med Blue Sisters

… til Fjordens Dag på Stige Ø. Men det er på Sofie Amalies fødselsdag, så chancen for at vi når derud er ikke så stor. Med mindre vi vælger at integrere det som en del af fødselsdagen.

… hvis jeg var yngre og/eller med større børn, så til Karrusel, Odenses gadefest/Distortion

Continue Reading