Strandbryllup

Var til skønt strandbryllup i lørdags. Hvilket også forklarer, hvis jeg har været lidt stille i weekenden.
Filippa mener stadigvæk at kl 6 er det morgen. Også søndag morgen.
Ikke megen forståelse der, for at jeg først var kommet i seng kl 2..

Bryllupper er jo altid fantastiske, men der er altså et eller andet magisk over et strandbryllup. Især når vejret er SÅ smukt, som det var i lørdags.

Min mor tog Filippa hele eftermiddagen, og kom så ned med hende inden selve middagen. Vi havde kæmpet og kæmpet for at få hende til at tage en sutteflaske, så hun ikke havde behøvet at være med, men damen er stædig og nægter.
Men bare det at få et par timer, helt uden børn! – hvor jeg rent faktisk kunne smalltalke og være social, uden konstant at blive afbrudt, eller talt til om/via mit barn, var helt igennem fantastisk. Og meget, meget tiltrængt.

Jeg er egentlig altid lidt udfordret på outfit-fronten… Eller har i hvert fald været det de sidste par år, hvor jeg konstant har været gravid og/eller ammet. Fandt dog en gammel kjole frem fra gemmerne, som med lidt god vilje kunne trækkes til side, så det var muligt at amme.

Glæder mig virkelig SÅ meget til jeg bare kan hoppe i hvad jeg lyster, uden at skulle tænke på amme-muligheder eller baby-buler.

BCBG Max Azria kjole, Marc by Marc Jacobs stiletter, Rika clutch, Gucci ur, Georg Jensen Grape ring, Lynggaard love ring, Essie A-list

Continue Reading

Nyt ø-pas

ø-pas photo DSC00229_zpsekwuvaji.jpg

Sidst vi var på Strynø, lå der en stak ø-pas på færgen. Kendte slet ikke til konceptet, men det er en lille bog, udformet som det danske pas, hvor alle danske små-øer med færgeadgang er samlet (35 i alt).

På første side er et Danmarks-kort, så man hurtigt kan få et overblik over øernes placering. Inde i bogen har hver ø så sin egen side, med et kort over øen, de vigtigste stamdata, og en QR-kode, der giver direkte adgang til øens hjemmeside.

Der er et blankt felt på hver ø-side, hvor man så kan skrabe et mærke (en silhuet af øen), for øen man besøger. Messing-pladerne man skraber mærkerne fra, ligger på færgerne.

Bagerst i bogen er der en oversigt over øerne, hvor man kan krydse dem af, man har besøgt.

Synes det er en helt fantastisk idé, som i hvert fald har givet mig lyst til endnu flere ø-hop.

Har snydt lidt, og krydset de øer af, som jeg har besøgt de sidste 3 år, men satser da helt klart på at få lidt flere krydser i år.
Min far har båd liggende i Svendborg, så tænker at vi kan få besøgt Skarø, Hjortø, Drejø og evt Birkholm på sejlture ud derfra i år.

Du kan læse meget mere om det danske ø-pas her.

ø-pas 2 photo DSC00234_zpsugvvzjxx.jpg

Continue Reading

Strynø

 photo 2-2.jpgI går var vi på Strynø, for at rydde op og ud i vores sommerhus derovre, som forhåbentlig er solgt (fingers crossed).

Det er et sommerhus jeg købte sammen med min far og min søster i 2006, så selvom jeg er helt klar på at sælge (jeg får det simpelthen ikke brugt, og vil hellere bruge pengene på noget andet), så var det alligevel lidt vemodigt. Jeg har dæl’me haft mange gode timer på den ø.

Øen er ikke ret stor (3km på den lange led, 2km på den korte) med ca 200 fastboende.

Alligevel er der både købmand, kro, café, lækre gårdbutikker og øens smakkecenter.

Og ro!

Man kan ikke undgå at geare helt ned når man kommer til Strynø. Hvilket faktisk var en af hovedårsagerne til at vi købte sommerhus lige præcis der dengang.

Så hvis du nogensinde får muligheden, må du ikke snyde dig selv for et besøg på Strynø. For se lige hvor fint der er… 🙂

 photo DSC07780-1.jpg

 photo 7-1.jpg photo DSC07777.jpg

 photo 6-1.jpg

 photo DSC07805.jpg

 photo 5-1.jpg

 photo 4-1.jpg

 photo 3-2.jpg

 photo 1-2.jpg

 photo DSC02076.jpg

 photo DSC02075.jpg

 photo DSC02071.jpg

 photo DSC02056.jpg

 photo DSC02055.jpg

 photo 3-1.jpg

 photo 2-1.jpg

 photo 1-1.jpg

Continue Reading