Januar måneds læseliste

januar måneds læseliste photo DSC02187_zpsx6np48ao.jpg

Lidt forsinket kommer her januar måneds læseliste. 4 meget forskellige bøger, men alle helt fantastiske. Eller, de 3 af dem er i hvert fald helt fantastiske. Jeg nåede desværre ikke at læse Dukkemageren i januar. Har dog lige fået den hjem fra biblioteket igen, så det er den næste, jeg går i gang med.

januar måneds læseliste 3 photo DSC02203_zpsxmnzvm6r.jpg

Elena Ferrante: Min geniale veninde

Elena og Lila vokser op i et fattigt voldeligt kvarter i Napoli i 1950’erne. De skiller sig ud ved deres intelligens og drømme om et bedre liv. Selv om drømmen om en bedre fremtid fører dem i forskellige retninger, udvikles deres venskab hele tiden.
En stor, filmisk fortalt og vidunderligt smuk roman om et livslangt venskab.
Jeg elskede den fra første side, og slugte den nærmest i et stræk. Men min mor (som jeg ellers næsten altid deler bogsmag med), blev slet ikke fanget af den, og læste den faktisk aldrig færdig…

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

En lille (156 sider), letlæst stor bog! En international bestseller, der har solgt mere end 240.000 eksemplarer i Frankrig og udkommer i 25 lande.
Guylain læser hver morgen sider højt fra bøger i morgentoget på vej til arbejde. En dag får han fat i en ung kvindes dagbog og en stor historie udfolder sig for ham.
En roman om litteratur og kærligheden til den trykte papirbog, samt en kærlighedshistorie om en ensom ung mand og kvinde, der finder hinanden og lysten til livet.
Minder så meget i sin stil om pariserfilmen ” Den fabelagtige Amélie fra Montmartre”.
Helt, helt fantastisk!

Paula Hawkins: Kvinden i toget

Den hurtigst sælgende debutroman nogensinde!
Tre forskellige kvinder er omdrejningspunktet i denne ualmindeligt spændende psykologiske thriller, hvor intet er som det syner og den skræmmende sandhed ligger i overraskende baghold.
Rachel har svært ved at komme videre efter sin skilsmisse. Hun bruger sine hverdage på at pendle (hun lader som om hun tager på arbejde, så hendes roommate ikke opdager at hun er blevet fyret), og drikke alkohol i smug.
Turen tager hende forbi sit gamle hus, hvor eksmanden stadig bor, men med sin nye kone og deres barn. Rachel forsøger at glemme det, ved i stedet at iagttage et andet par, der bor på samme gade.
Men efter en dag med at have drukket for meget, vågner Rachel op med hukommelsestab, og damen hun har holdt øje med er forsvundet.
Hun føler at hun er nødt til at involvere sig i sagen, og må opklare hvad der skete.
En eminent godt skrevet krimi, med et velanbragt plot.

Jessie Burton: Dukkemageren

Historisk litterær thriller fra 1600-tallets Amsterdam, hvor den nygifte 18-årige Nellas velhavende mand forærer hende et kostbart dukkehus, der på mystisk vis begynder at spejle virkeligheden.
Jeg har som sagt ikke nået at læse den endnu, men glæder mig helt vildt til at komme i gang med den!

januar måneds læseliste 1 photo DSC02194_zpsp4yln7jy.jpg

Continue Reading

39 bøger læst i 2016

bøger photo DSC02077_zpsiwwozcld.jpg

Det hjalp at give mig selv et kærligt spark bagi. 39 læste bøger nåede jeg op på i 2016. Og det faktisk bare ved at vælge bog fremfor telefonen, når der lige er de der 5 minutter…

Jeg havde egentlig lavet læselister og løbende taget billeder af bogstakke, men så blev jeg overhalet af den virkelige verden, og nåede ikke at blogge om hverken det ene eller det andet.
Og en anbefaling af 39 bøger i ét blogindlæg er måske alligevel nok lidt overdrevet, så nu får I simpelthen bare en liste over mine læste bøger i 2016. Måske den kan inspirere nogen.
Jeg har lige knyttet et par ord til nogle af dem, enten fordi de var helt fantastiske, eller fordi de skuffede i forhold til mine forventninger (eller fordi jeg rent faktisk kunne huske dem.. 😉

 photo DSC02088_zps3fvy0xqf.jpg

Pierre Lemaitre: Camille
Den sidste bog i trilogien om den halvanden meter høje kriminalkommissær Camille Verhoeven. Hvor Irene og Alex var helt forrygende, er tempoet nu sat (meget) ned. Afslutningen her har fået rigtig fine anmeldelser, men jeg kunne nu bedre lide de to første i serien.

Hanya Yanagihara: et lille liv
Den bedste bog jeg læste i 2016! Så fin en fortælling om venskaber og svigt, og hvor meget et menneske kan holde til før det helt bryder sammen. Den smukkeste, barske’ste og fineste bog jeg har læst i meget, meget lang tid.

Gabrielle Zevin: historien om A. J. Fikrys liv
Den fineste lille fortælling til bog-elskere, om en mand der elsker bøger. Helt klart anbefalelsesværdig!

John Williams: Butcher’s Crossing

Helt, helt fantastisk. Skrevet af John Williams (ham med Stoner!), og sindsygt velskrevet. Hvem skulle nu tro at man kunne blive fanget sådan ind af en bog om bison-jagt!

Homer H Hickam: med Albert på bagsædet

I samme genre som “En mand der heddder Ove”, “Den 100-årige der kravlede ud af vinduet og forsvandt” osv., men hvor jeg har fundet de andre hylende morsomme, så fungerede denne her bare ikke rigtigt for mig. Jeg syntes faktisk ikke den var sjov, bare plat og søgt.

Anthony Doerr: alt det lys vi ikke ser
Denne her bog er så sindsyg fin og smuk. Den er en meget velfortjent vinder af Pulitzer-prisen 2015. En storslået og helt fantastisk roman om skæbner der flettes sammen under Anden Verdenskrig. Om to, der mod alle odds stræber efter at finde det rigtige og det gode. Om mod og tvivl. Og om selve kærlighedens væsen. Læs den!

Lars Kepler: stalker

Den bedste krimi jeg læste i 2016! Den er SÅ uhyggelig. Jeg nåede kun til side 26, før jeg var nødt til at lægge den fra mig og trække vejret dybt ned i maven et par gange, før jeg kunne læse videre.
Advarsel: læs den IKKE når du er alene hjemme. Jeg læste den mens Thomas var på messe i Paris, og jeg havde seriøst noia på, indtil han kom hjem igen!

Dave Goulson: Humlen ved det hele
Helt suveræn bog, som egentlig handler om humlebien, men lige så meget om forfatterens liv. Skrevet med SÅ meget lune og humor, at man ikke kan andet end blive forelsket i både bog, forfatter og humlebier.

Atticus Lish: forberedelse til næste liv
En barsk bog, om det at leve på kanten. En illegal indvandrer, en hjemsendt krigsveteran med PTSD, og en løsladt langtids-fange i New York. Om kærlighed, had og overlevelse. Barsk, men samtidig også så fin.
Skrivestilen stressede mig, men var en del af fortællingen og med til at gøre bogen autentisk. Helt klart anbefalelsesværdig!

Lars Mytting: svøm med dem som drukner
En fin, norsk slægtsroman, om at finde sig selv, kærligheden og sin historie.
Selvom den genremæssigt er ret langt fra, hvad jeg normalt ville vælge, blev jeg alligevel grebet af historien, som er bygget fint op og utrolig velskrevet.

Liza Marklund: Jernblod
Afslutningen på Annika Begtzon-serien. Og helt ærligt: den er ikke særlig god. Hun skulle være stoppet noget før, og man kan sagtens leve uden denne “afslutning”, som ikke engang er en ordentlig afslutning. Der er ikke meget der bliver rundet af her i hvert fald.

bøger 2 photo DSC02147_zpsfvrlo3oq.jpg

Og resten af listen kommer her. Uden bemærkninger, ikke fordi bøgerne nødvendigvis har været dårlige, nogle af dem er det bare længe siden jeg har læst, andre har ikke gjort det store indtryk på mig. 🙂

Harlan Coben: den fremmede

Michael Katz Krefeld: Sekten

Jo Nesbø: Midnatssol

Liane Moriarty: store små løgne

Harlan Coben: forsvundet

Robert Galbraith: Ondskabens Høst

Michael Hjort: de uegnede

Mari Jungstedt: den sidste akt

Karin Slaughter: de smukkeste

Jesper Bugge Kold: Vintermænd

Lotte & Søren Hammer: elskede Heidi

Øbro og Tornbjerg: djævlens ansigt

Michael Connelly: det tolvte offer

Jakob Melander: de berusedes vej

Tom Franklin: pukkelryg pukkelryg

Michael Connelly: det sorte ekko

Camilla Grebe: før du døde

Camilla Grebe: sort angst

Helene Tursten: jagtmark

Michael Connelly: limousine advokaten

Camilla Grebe: når isen brister

Jan Guillou: ikke at ville se

Helle Vincentz: stjålne liv

Camilla Grebe: jeg ser dig

Lone Theils: pigerne fra Englandsbåden

Nora Roberts: Vidnet

Peter Robinson: Mørkespil

Volker Kutscher: Sagen Vaterland

Continue Reading

Denne måneds læseliste

læseliste 2 photo DSC01950_zpsabmok7fh.jpg

Som jeg vist hurtigt fik nævnt i et tidligere indlæg, vil jeg begynde at lægge en læseliste op hver måned. Bare med en 3-4 bøger på, som jeg gerne vil nå at læse i løbet af måneden. Det er ikke en stress-liste, så når jeg ikke alle bøgerne, er det helt ok.
Det skal mest ses som en ønseliste, samt en kærlig reminder til mig selv: vælg bogen frem for telefonen.
Alt for ofte har jeg nemlig taget telefonen frem og surfet (ligegyldigt) rundt, når der lige var fem minutters pause. Der vil jeg gerne igen blive meget bedre til at tage en bog!

Denne måneds læseliste er en god blanding af krimi, tungere romaner, og en enkelt halv-faglitterær biografi. Både nordisk, europæisk og amerikansk.

Jeg glæder mig selvfølgelig til at læse dem alle sammen, men især glæder jeg mig til at læse “Humlen ved det hele”. En “selvbiografisk biologibog om bier”, som har ligget længe på Sunday Times Bestsellerliste! Den må altså kunne noget… 🙂

læseliste photo DSC01952_zpscinxzo38.jpgDenne måneds læseliste


Liza Marklund: Jernblod

Den sidste bog i Annika Bengtzon-serien. Var vild med de første, men kørte lidt død i de svenske krimi-damer på et tidspunkt. Er spændt på om jeg kan huske konteksten. Kan se, at jeg ikke har læst noget af Liza Marklund, i de 5 år hvor jeg har ført læste-bøger-lister.

Atticus Lish: Forberedelse til næste liv
Et råt samfundsportræt af et New York på bunden, set gennem en illegal indvandrer og en hjemvendt, ødelagt krigsveteran med posttraumatisk stress.

Den har fået vanvittigt gode anmeldelser, så glæder mig til at læse den:

“Denne roman er intet mindre end en triumf og fortjener hvert et storslået adjektiv, en anmelder kan finde på. Det er ganske enkelt en reminder om, hvad litteraturen er til for.”FINANCIAL TIMES

“Dette årtis fineste, mest usentimentale kærlighedshistorie.”NEW YORK TIMES

“Den vildeste, mest indtrængende kærlighedshistorie, du kommer til at læse i år.”WALL STREET JOURNAL

“Imponerende. . Betydelig og medrivende.”THE GUARDIAN

“En ufattelig debut.”NEW YORK REVIEW OF BOOKS

“Utrolig stærk.”SUNDAY TIMES


Lars Mytting: svøm med dem som drukner

En norsk slægtsroman, og ikke en bog jeg normalt ville vælge. Men har hørt at den skulle være en fin velskrevet historie, og ind i mellem skal man jo også lige bevæge sig lidt ud af sin comfort-zone, sådan rent genre-mæssigt.


Dave Goulson: Humlen ved det hele

Og uden for min comfort-zone, kan man vist roligt sige, at jeg er med denne bog. En bog om humlebier, skrevet af Englands førende ekspert! Og alligevel er det den bog, jeg glæder mig allermest til at læse.

” Dave Goulsons bog er underholdende, fascinerende og vigtig […] Man lærer meget, ikke kun om humlebier, og man keder sig ikke et øjeblik. […] Men – måske er det bedst at læse bogen, når man er alene. Lige fra starten var enhver, der kom i nærheden af mig, i fare for at blive bombarderet med Fascinerende Fakta, jeg havde opsnappet … ”
The Guardian

Continue Reading

Om at være en læsehest

læsehest photo DSC02030_zpsithj2dei.jpg

Jeg er en rigtig læsehest. Og har faktisk altid været det. Lærte mig selv at læse som 5-årig, så jeg ikke skulle være afhængig af at nogen kunne læse højt for mig!
Hvor min søster var sådan en vildbasse, der gravede jordhuler og lavede ballade, var jeg hende, der altid sad med næsen dybt begravet i en bog, Altid og alle steder, når jeg ikke lige havde legeaftaler.
Havde læst stort set samtlige bøger på skolebiblioteket inden 5. klasse! For ud over at elske bøger, og læse virkelig meget, læser jeg også rigtig hurtigt. Som i virkelig hurtigt.

Hvilket også betyder, at mange af bøgerne har jeg glemt, 5 minutter efter at sidste side er læst.
Hvilket på en eller anden måde er et godt barometer, for hvor god bogen har været. For de gode husker jeg!

læsehest 3 photo 84b83668b77e39f962abcf8c0ab730ce_zpsnxngekxo.jpg

I mange år har jeg læst minimum en bog om ugen i snit. Heraf langt de fleste krimier. Jeg ser stort set aldrig fjernsyn, så for mig er krimi-bøger lidt ligesom når andre ser TV-serier. Ren underholdning.
MEN mange af de der krimier minder altså ret meget om hinanden. Pludselig stod jeg derfor  ofte med en bog, som jeg faktisk ikke kunne huske om jeg allerede havde læst.

Så nu laver jeg lister over de bøger jeg læser.
Hvilket er fantastisk! På den måde kan jeg både holde overblik over hvilke bøger jeg allerede har læst, hvor meget jeg får læst, og om der er en vis grad af variation i HVAD jeg læser. Kan allerede nu afsløre, at skønlitteratur langt overgår faglitteraturen på min læseliste!
For selvom jeg elsker en god krimi, er det meget få af dem, der bider sig fast i hukommelsen. Jeg forsøger derfor også at få en del tungere romaner på læselisten!

Fordi jeg laver de her lister, har jeg også kunnet følge med i, hvad det at blive mor har gjort for læsemængden.
I 2012 (hvor jeg startede med listerne) læste jeg 60 bøger.
I 2013 læste jeg 72 bøger.
I 2014 (hvor jeg fik Sofie Amalie i september) læste jeg 53 bøger.
I 2015 læste jeg 55 bøger.
.. og så kom Filippa! = i år har jeg læst…. 21 bøger indtil nu!

so many books, so little time…

Og hvor ville jeg ønske at det tal var højere!
Er godt klar over, at jeg nok ikke når op på en bog om ugen igen. Med 2 små børn, bjerge af vasketøj, et kæmpehus, snart en hverdag med job og logistik, og kun 24 timer i døgnet, er det nok ikke realistisk! Men vil virkelig gerne blive bedre til lige at gribe en bog, fremfor, som det er nu, telefonen.

Jeg har derfor tænkt mig at lave en ønske-læseliste hver måned, med en 3-4 bøger på, hvoraf minimum én skal være en ikke-krimi. Det skal ikke være en stress-liste (dem er der rigeligt af i forvejen!), men bare en kærlig reminder til mig selv: Vælg nu bogen fremfor telefonen!
Og måske også vælge at prioritere Læsehest/Mig-tid engang i mellem: en halv time i sofaen med en god bog og en kop the! Og så lade vasketøj være vasketøj så længe…
… heh, det løber jo alligevel ingen steder!


Som mor så datter: Sofie Amalie er også allerede en lille læsehest, som elsker bøger!
(heh og fjernsyn, Ramasjang og smartphones, sådan bare lige inden jeg begynder at pudse glorien alt for meget.. ;D

 

Continue Reading