Januar måneds læseliste

januar måneds læseliste photo DSC02187_zpsx6np48ao.jpg

Lidt forsinket kommer her januar måneds læseliste. 4 meget forskellige bøger, men alle helt fantastiske. Eller, de 3 af dem er i hvert fald helt fantastiske. Jeg nåede desværre ikke at læse Dukkemageren i januar. Har dog lige fået den hjem fra biblioteket igen, så det er den næste, jeg går i gang med.

januar måneds læseliste 3 photo DSC02203_zpsxmnzvm6r.jpg

Elena Ferrante: Min geniale veninde

Elena og Lila vokser op i et fattigt voldeligt kvarter i Napoli i 1950’erne. De skiller sig ud ved deres intelligens og drømme om et bedre liv. Selv om drømmen om en bedre fremtid fører dem i forskellige retninger, udvikles deres venskab hele tiden.
En stor, filmisk fortalt og vidunderligt smuk roman om et livslangt venskab.
Jeg elskede den fra første side, og slugte den nærmest i et stræk. Men min mor (som jeg ellers næsten altid deler bogsmag med), blev slet ikke fanget af den, og læste den faktisk aldrig færdig…

Jean-Paul Didierlaurent: Læseren i morgentoget

En lille (156 sider), letlæst stor bog! En international bestseller, der har solgt mere end 240.000 eksemplarer i Frankrig og udkommer i 25 lande.
Guylain læser hver morgen sider højt fra bøger i morgentoget på vej til arbejde. En dag får han fat i en ung kvindes dagbog og en stor historie udfolder sig for ham.
En roman om litteratur og kærligheden til den trykte papirbog, samt en kærlighedshistorie om en ensom ung mand og kvinde, der finder hinanden og lysten til livet.
Minder så meget i sin stil om pariserfilmen ” Den fabelagtige Amélie fra Montmartre”.
Helt, helt fantastisk!

Paula Hawkins: Kvinden i toget

Den hurtigst sælgende debutroman nogensinde!
Tre forskellige kvinder er omdrejningspunktet i denne ualmindeligt spændende psykologiske thriller, hvor intet er som det syner og den skræmmende sandhed ligger i overraskende baghold.
Rachel har svært ved at komme videre efter sin skilsmisse. Hun bruger sine hverdage på at pendle (hun lader som om hun tager på arbejde, så hendes roommate ikke opdager at hun er blevet fyret), og drikke alkohol i smug.
Turen tager hende forbi sit gamle hus, hvor eksmanden stadig bor, men med sin nye kone og deres barn. Rachel forsøger at glemme det, ved i stedet at iagttage et andet par, der bor på samme gade.
Men efter en dag med at have drukket for meget, vågner Rachel op med hukommelsestab, og damen hun har holdt øje med er forsvundet.
Hun føler at hun er nødt til at involvere sig i sagen, og må opklare hvad der skete.
En eminent godt skrevet krimi, med et velanbragt plot.

Jessie Burton: Dukkemageren

Historisk litterær thriller fra 1600-tallets Amsterdam, hvor den nygifte 18-årige Nellas velhavende mand forærer hende et kostbart dukkehus, der på mystisk vis begynder at spejle virkeligheden.
Jeg har som sagt ikke nået at læse den endnu, men glæder mig helt vildt til at komme i gang med den!

januar måneds læseliste 1 photo DSC02194_zpsp4yln7jy.jpg

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *