Fredagscocktail: Sommer Collins

Sommer collins photo DSC01757_zpscle6htpk.jpg

Heh, det er jo i virkeligheden helt skørt, at dele opskriften på en Sommer Collins her midt i januar, men solen skinner, jeg er glad, og jeg trænger virkelig snart til noget sommer (og sol og varme og vand og sand mellem tæerne).
Desværre har vi ikke lige nogle rejseplaner i den nærmeste fremtid, der involverer dovne dage på en sandstrand! Men med lidt god vilje, kan man skrue op for varmen, læne sig tilbage, lukke øjnene og nyde den her cocktail, og så smager det hele måske alligevel lidt af sommer!

Den smager i hvert fald fantastisk. Både som en sommer drink, og som et lille skud sommer her om vinteren.
Den er virkelig nem at lave, og da jeg stadig har hyldeblomstsaft i fryseren, scooper jeg bare en enkelt skefuld eller to i, alt afhængigt af hvor stærk hylde-smag jeg ønsker. Men tænker man også sagtens kan bruge “frisk-købt” saft.

sommer collins 2 photo DSC01761_zpswbhgkl3z.jpg

Sommer collins

Ingredienser:

5 cl gin
2 cl koncentreret hyldesaft
Saft fra 1 citron
Danskvand

Fremgangsmåde:

Kom gin, hyldeblomst- og limesaft i en shaker kvart fyldt med små isterninger. Ryst kraftigt og hæld det hele, inkl. isterningerne op i et longdrinkglas. Kom danskvand i efter smag og behag.

Tip:
Det er jo selvfølgelig den perfekte Skt. Hans- og sommerlongdrink, til når man netop har lavet hyldeblomstsaft.

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *