Siden sidst…

siden sidst photo DSC04091_zpsgpsynms6.jpg

Siden sidst:

Er min kat kommet hjem efter 1,5 år on-the-run.
Har vi fejret jul. Og nytår.
Er mindstearvingen fyldt et år! ET ÅR!!?!

Har jeg vist slået min eukalyptus ihjel (det er ikke meningen at den skal visne helt ned og tabe alle bladene om vinteren? Vel??)
Har vi været i Leo’s Legeland og pigerne elskede det! (crap!! Jeg er IKKE fan af legeland…)
Har vi besøgt sanseudstillingen i Brandts, som er helt fantastisk hvis du spørger mig (og Sofie Amalie. Mindsteniecen på 8 år var ikke ubetinget begejstret)

Er jeg startet på kursus. Social Media Manager og Online Web Marketing Manager hos IBC i Kolding. Og det er SÅ skønt at få lov at bruge sin hjerne igen! Og drikke kaffe som stadig er varm. Og føre hele samtaler uden afbrydelser…
Har Filippa endelig (E.N.D.E.L.I.G.) knækket vuggestuekoden, og er blevet glad for at være der. Det tog så også bare 3 måneders indkøring(!).
Sover vi nu nogenlunde om natten.

Har jeg skrevet et hav af jobansøgninger. Og de er stadigvæk ikke specielt gode. Shit jeg synes det er svært!
Er min gråvejrs-tolerancetærskel for længst overskredet. Kom nu med noget sne og frost ELLER med noget forår.
Venter jeg på svar fra drømmejobbet: kald mig nu bare til samtale. Jeg lover ikke at skuffe!

Har jeg fået gang i min symaskine igen.
Til gengæld halter både løb og yoga gevaldigt. Må simpelthen lige stramme op i 2017 (både fysisk og mentalt!)
Har jeg skrevet 217 blogindlæg. I hovedet. 2017 må blive året hvor de rent faktisk også kommer ud på skrift!

Siden sidst har jeg også drømt om lækre badestrande på Bali, Mexico, Australien, skiferie i Norge, storbyferie i Edinburgh, Vilnius og Amsterdam. Før jeg underskriver en ansættelseskontrakt, står den dog kun på en weekend i Dayz SeaWest!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *