Rød spidskålsalat med edamamebønner, feta og græskarkerner

 photo DSC01151_zps12l3ujmb.jpg

Herhjemme spiser vi ret meget salat, især spidskålsalat.
Det er sjældent, at der ikke serveres en salat on-the-side, når vi spiser aftensmad. Faktisk sker det også ret tit at salaten gør det ud for hovedmåltidet.
Vi følger egentlig ikke rigtig en opskrift, oftest kreerer vi bare lidt ud fra hvad der er i skabe og skuffer. Salaterne er dog næsten altid bygget op om spidskål som grundelementet, tit sammen med feldsalat eller rucola.

Denne her har jeg efterhånden lavet et par gange (eller variationer over samme). Den er super lækker, og går sammen med det meste. Har fx serveret den både til tunsteaks og til risotto.
At den så også er super nem, gør det jo bare endnu bedre… 🙂

 photo DSC01154_zpsgohferap.jpg

Spidskålsalat med edamamebønner, feta og græskarkerner

Ingredienser

50g rucola
50g feld salat
100g fintsnittet rød spidskål
100g edamame bønner
1/2 agurk
100 g feta
1 håndfuld græskarkerner
1 håndfuld oliven (de her er seriøst de bedste oliven i verden!)

Dressing
1 spsk jomfruolivenolie
1 spsk hvidvinseddike
1 tsk blåbær/havtorn eddike
Lidt honning, salt og peber

Fremgangsmåde

Skyl rucola og feldsalat og fordel den på et fad. Skær agurken i skiver og fetaen i tern, og fordel spidskål, bønner, agurk og feta på salaten. Drys med oliven og græskarkerner.

Rør dressingen sammen, og vend den i salaten.

 photo DSC01159_zps5b3tosyy.jpg

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *