I oktober glæder jeg mig til…

Hu hej hvor tiden flyver, pludselig havde vi forlængst overskredet halvdelen af oktober måneds “glæder jeg mig til”. Men derfor er der nu stadig meget at se frem til.

Resten af oktober glæder jeg mig nemlig virkelig meget til…

… Master Fatmans Jazzskole for børn

… at skære Hallowean-græskar med Sofie Amalie (og bage pumpkin-pie af kødet)

… en tur på Brandts og se Disney’s Kunsten at Fortælle

… at lave æblemarmelade, æblesirup og æblegele (og sende en venlig tanke til naboen, hvis Belle de Boskoop æbletræ hænger mere inde over vores grund end deres, og derfor vælter æbler ned på vores græsplæne til fri afbenyttelse)

… en kæresteaften med Thomas, hvor vi skal ind og høre Folkeklubben. (jeg kender dem ikke, men Thomas ønskede sig, og fik billetter til koncerten i fødselsdagsgave)

… at bage mit første grydebrød. Thomas har lige købt en støbejernsgryde til os, med det eneste formål, at jeg kan prøve at bage grydebrød!

… en tur til København, hvor vi skal en tur i zoo med pigerne, samt se alle mine veninder derovre, hvilket efterhånden sker alt for sjældent..

… at læse Humlen ved det hele af Dave Goulson. Og hvem skulle nu have troet det!?! Jeg mener “en selvbiografisk biologibog om bier”! Men alle siger at den er helt fantastisk, så glæder mig vildt til at få den hjem fra biblioteket.

Og havde jeg nu været lidt tidligere ude med den her liste, skulle der selvfølgelig også have stået: en forlænget weekend på Ruths Hotel i Gammel Skagen. Vi var afsted forrige weekend, og det var simpelthen skønt!

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *