Sensommer-love

sensommer-love 2 photo DSC01024_zpswblbwwuf.jpg

2 graviditeter i streg med tilhørende amning og barselsdagpenge, sætter efterhånden sine spor på min garderobe. Alt det tøj jeg har, der ikke har haft plads til store maver, eller er ammevenligt, hænger nemlig pænt i garderoben og venter på at jeg vender tilbage til normaltilstande igen.

Især er der et hav af kjoler, jeg ikke har haft på i over to år. (Det er bare ikke særlig fikst, sådan lige at hive en kjole op over brystet og blotte hvide lår og efter-graviditets-slapt maveskind, når mindstebarnet kræver sin sult stillet).

2 år på barsel med dertil hørende barselsdagpenge, sætter også sine begrænsninger for hvor meget nyt tøj, der er flyttet ind på matriklen. Til mig forstås. Pigernes garderober fyldes jævnligt op og berøver tøjbudgettet til sidste øre.

Så lad mig bare sige at cost per wear for det tøj, der er ammevenligt og/eller har plads til gravide maver, er tæt på nul eller nærmere i minus efterhånden.
Så jeg glæder, GLÆDER, GLÆDER mig til jeg igen kan vælge frit fra alle hylder i garderoben. Og til den dag hvor der igen tikker ordentlige lønninger ind på kontoen. Oh Boy hvor skal der shoppes igennem!

Indtil videre må jeg dog nøjes med at shoppe i egen garderobe, og stor er min sensommer-love derfor i år. Hvor er det fantastisk med sommer i september, der tillader bare ben (og dermed shorts og nederdele, som jeg ikke er kørt fuldstændig træt i endnu).

sensommer-love photo DSC01005_zpszcl6ekdm.jpg

sensommer-love 3 photo DSC01046_zps7uwgnjpv.jpgKaren by Simonsen shorts, Theory top, Havanais flip flops, RayBan solbriller

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *