Strandlyst’s rabarbercocktail

rabarbercocktail 3 photo DSC00894_zpsgpelkzhi.jpg

Denne her rabarbercocktail er intet mindre end fantastisk. Faktisk smager den helt vidunderligt,  både med og uden alkohol, så den er selvfølgelig (også) en af mine favoritter, her i disse amme-tider.
Vi fik den serveret på vores yndlings strandhotel, nemlig Hotel Strandlyst på Samsø, sidste år, hvor det lykkedes os at lokke opskriften ud af bartenderen, og siden har vi selv lavet den et par gange.

Den kræver lidt forberedelse, men tro mig, den er det hele værd!

Det er en rigtig sommer-drink, så nu hvor sommeren er tilbage i Danmark, var den jo oplagt som denne uges fredags-cocktail.
Vi skal i hvert fald have den i aften, hvor Thomas’s bror kommer på besøg, så har allerede lagt både rabarbersaft og sukkervand på køl!

rabarbercocktail 2 photo DSC00903_zpsvyfk0nk0.jpg

Strandlyst’s rabarbercocktail

Ingredienser:

Sukkervand:
Almindelig hvid sukker og vand i forholdet 1:2 (1 sukker og 2 vand), gives et let opkog så sukkeret opløses. Afkøles.

Rabarbersaft
Pres rabarber i juicepresser (pres endelig rigeligt, for denne her cocktail kan man ikke få nok af), og bland med det afkølede sukkervand i forholdet 3:1 (3 rabarber og 1 sukkervand)

Cocktail
evt 3 cl vodka eller gin (den smager også fremragende virgin, altså uden alkohol)
3 cl sukkervand
3-6 cl rabarbersaft
3-4 cl citronsaft (friskpresset)

Alle ingredienserne blandes i et isterningefyldt whiskey-glas. Pyntes evt med en citronskive.

rabarbercocktail 2 photo DSC00914_zpsqglouzjh.jpg

Continue Reading

Madklub

Hver søndag mødes min familie i vores madklub. Det er et helt genialt koncept (når vi selv skal sige det), som har eksisteret i snart 15 år.
Madklubben består af min far, min faster, min kusine, min søster, hendes mand og børn, Thomas og jeg og alle de børn vi nu har hjemme den pågældende søndag (vi boede allesammen indenfor en radius af 1km fra hinanden i mange år, nu er jeg så flyttet lidt længere væk (2-3km fra de andre), men har allernådigst fået lov til at fortsætte i klubben).

Reglerne i madklubben er meget enkle:
1. maden står på bordet kl 18, og vi venter ikke på dem som evt kommer for sent (altså, de må selvfølgelig gerne spise med, vi andre er bare startet!)
2. som udgangspunkt kun en ret, og der er ingen krav til maden, intet er for fint eller for fattigt.
3. vi skiftes til at lave mad og lægge hus til, og den som har den, sender en sms rundt på dagen for at høre hvem som kommer

Det der gør madklubben så genial, er at man som regel er hjemme igen senest kl 19.

Det er helt perfekt, sådan lige at mødes og småsludre om ugen der gik, uden at det stjæler hele søndag aften. Og når man så ses hver uge, er det også hurtigt lige at få catchet op.
Og det at man ikke skal afsætte en hel aften hver gang, tror jeg da helt sikkert er en af hovedårsagerne til at vi stadig fortsætter, nu på 10.-15. år

Min faster sammenlignede det engang med sådan en rigtig italiensk stor-mama-familie-middag, og det føles faktisk også sådan. Det er i hvert fald helt sikkert at det bringer os tættere sammen som familie, fordi man hele tiden lige er opdateret på hinandens liv og hverdag.

Og så er det virkelig SKØNT, kun at skulle spekulere på søndags aftensmad hver 9. uge!

Faktisk er vi så glade for konceptet, at Thomas og jeg har indført det med et vennepar, som har en datter på Sofie Amalies alder. Vi mødes bare hveranden tirsdag, nemlig de uger hvor vi kun har de små.

Selve søndags-madklub konceptet stammer faktisk helt tilbage fra mine unge år som single, hvor vi var en flok der tog ud at spise hver søndag aften.
Vi gik rigtig meget i byen dengang, og så var søndag bare så trist en dag at være små-tømmermandsramt single på. Derfor begyndte vi at spise sammen hver søndag aften. Det var meget loose-loose, så den der lige vågnede først eller først tog initiativ, sendte blot en sms rundt til de andre “Spise kl 18 på “Restaurant/Café et eller andet”? Dem der så havde lyst tog med, og man var velkommen til at tage venner/veninder med..
Det var mega, MEGA hyggeligt, men gled lidt ud i sandet efter et par år, da for mange af os havde fået kærester og andre var flyttet fra byen.

Men savnede mine søndag-aften fælles-spisning, så introducerede madklub konceptet for min familie, til stor succes må man sige.. 🙂

madklub photo DSC00728_zpsqaamznrf.jpgBilledet er fra min sidste madklub-aften, hvor jeg serverede indisk-inspireret kikærtepande med ris, råkost og naanbrød til

Continue Reading

Pseudo-tvillinger

Sofie Amalie og Filippa er pseudo-tvillinger, med præcis 16 måneder i mellem dem.
Og da jeg var gravid med Filippa, gjorde jeg mig vildt mange tanker om hvordan pigerne ville få det indbyrdes.

Jeg kunne tude ved tanken om at Sofie Amalie lige pludselig skulle dele sin mor og far, og især vores tid, med en anden. At hun allerede i en alder af 16 måneder pludselig skulle lære behovsudsættelse, fordi det jo rent fysisk ikke var muligt for mig at være to steder på en gang.

Mine tanker gik rigtig meget på hvordan hun ville tackle Filippa. Ville hun blive jaloux’ish? Ville hun hade Filippa? Ville hun trække sig fra os? Fra mig? Fra Filippa? Hvordan ville hun tackle alle disse følelser (hvis de kom), når hun ikke havde noget sprog, og ingen mulighed for at sætte ord på, udover i handlinger.

Men jeg havde ikke behøvet at bekymre mig overhovedet. Sofie Amalie ELSKER Filippa, og Filippa elsker Sofie Amalie.
Hun er simpelthen den bedste storesøster Filippa kunne ønske sig, så sød, kærlig og omsorgsfuld.
Det er dejligt at se hvor glade de er for hinanden, og især nu, hvor Filippa er begyndt at respondere på omgivelserne og det der sker. Ingen kan få hende til at grine som Sofie Amalie, og Sofie Amalie nyder det: “Pippa, Pippa, Pippa, babu babu babu” (og så flækker Filippa af grin, lige så den lille tykke krop ryster).
Hun passer simpelthen så godt på Filippa, kysser og krammer, aer hår, henter legetøj og deler sutter (og det, selvom Filippa ikke bruger sut)…
… og hopper på, og træder på, og vrider hovedet af led i lidt for voldsomme kram.. ;D

Vi har egentlig ikke gjort så meget for det, andet end hele tiden at lade Sofie Amalie være med, så hun ikke føler sig afvist eller sat på hold. Når jeg ammer, sidder jeg som regel i sofaen, og så ser vi Ramasjang eller læser en bog, hun fortæller måske en historie, eller betragter (spørgende!!) Filippa få mad. Nogle gange er hun også ligeglad, og render bare og leger for sig selv imens.
Hun er med til at skifte Filippas tissebleer når hun vil, og hun hjælper med at smøre Filippa ind i creme etc, etc. Jeg er godt klar over at det stadig kan nå at ændre sig, men lige nu er det bare lækkert at de hygger sig sådan sammen.

Og se lige hvor søde de er <3

Continue Reading

Insalata Parmigiano Noci

I Italien fik jeg den lækreste salat, Insalata Parmigiano Noci, til frokost en dag.

Den er SÅ simpel, men smager alligevel helt fantastisk. I al sin enkelhed består den blot af rucola, valnødder, friskhøvlet parmesan og balsamico glaze. Hvis man har lyst er den også skøn med pærestykker i.

insalata parmigiano noci photo DSC00652_zpsrmybb3ub.jpg

Efter at vi er kommet hjem, har jeg lavet den i forskellige varianter, alt afhængigt af hvad vi lige har i skabene.
Ind i mellem med frugt (primært æbler eller pærer), eller blandet med en ekstra salat, oftest en med lidt knas, fx radicchio eller spidskål, men har også blandet med spæde spinatblade, og en enkelt gang har spinatbladene faktisk helt erstattet rucolaen. Nogle gange får den også lige et squeeze lime eller et stænk god olivenolie.

Det er dog altid varianter over grundopskriften, som følger her:

Insalata Parmigiano Noci

1 bakke rucola
ca 100g valnødder
ca 70 g friskhøvlet parmesan
Balsamico Glaze

Rucola’en skylles og tørres. Bredes ud på et stort fad. Parmesan og valnødder drysses over, og der dryppes balsamico glaze over med rund hånd.

Den er super lækker til frokost eller aften, bare med et stykke godt brød til.
Men den er også virkelig skøn til et stykke fisk eller en portion risotto.

insalata parmigiano noci 2 photo DSC00661_zpsshfy1d19.jpg

Continue Reading

I august glæder jeg mig til

August listen blev sør’me lidt forsinket. Der var lige en sommer i Italien, som stjal al min tid!

Men altså, bedre sent end aldrig;  resten af  august bliver helt fantastisk, da jeg bl.a. kan glæde mig til…

… gode venners strand-bryllup

… forhåbentlig at se vanvittigt mange stjerneskud Perseiderne, stjerneskud i august

yoga under åben himmel. Der er bare et eller andet helt fantastisk ved at dyrke yoga i det fri.

Gnags og Wafande koncert. Peter AG på en scene altså!

blomsterfestival i Odense. I år ikke mindst for at lure om der er fine stauder til mit nye staudebed. 🙂

HC Andersen festival. Har endnu ikke fået nærstuderet programmet, men det plejer at være forrygende

Jan Grarup udstillingen “Back into the darkness”. I det hele taget bare alle de foto-udstillinger som åbner på Brandts her sidst i august

… at fejre Thomas’s store dreng, som fylder 14 år.

byvandring i HC Andersens fodspor. Er blevet lidt hooked på det der med at lege turist i egen by, og tænker at det her er et godt sted at starte

Opera på Slottet. Fordi det bare er så hyggeligt, og fordi der er noget helt specielt over at sidde til udendørskoncert med folk med  små klapborde og vin/champagneglas

… at høre Mingo Fishtrap

august photo L1020437_zpsmnn8fz6u.jpgFra en skøn morgen ved Como-søen

Continue Reading