Indiskinspireret kikærtepande

Serverede som sagt denne her kikærtepande, til “min” sidste madklub.
Den ser måske lidt rusknom-snusk-agtig ud, men den smager helt fantastisk! Og som bonus er den endnu bedre på 2. dagen (som med de fleste gryderetter).
Faktisk fik vi den til begge madklubber i den uge, og resten blandede jeg med risene og noget feta og lavede de mest fantastiske pirogger af.
Så 3 dages aftensmad ud af 1 ret, uden at blive træt af den. Det er altså godkendt i min verden!

kikærtepande 2 photo DSC00714_zps7lw3mirx.jpg

Kikærtepande

Ingredienser

2 spsk olie
2 stk løg i skiver
1 stk aubergine, halveret og i tynde skiver
600 g kartofler i små tern
3 spskkarry
1 dåse hakkede tomater
3 dl grøntsagsbouillon
1 dåse kokosmælk
1 dåse kikærter, drænet (240 g)
½ tsk sukker

salt og peber

Fremgangsmåde
Steg løg og kartofler gyldne i olien ved medium/høj varme (ca 3 min)
Tilsæt aubergine og karry og steg i yderligere et par minutter.
Vend hakkede tomater, kokosmælk, bouillon og kikærter i. Lad det simre i et par minutter. Smag til med sukker, salt og peber.

Hæld det hele i et ovnfast fad, og sæt det i en forvarmet ovn. Bages/steges i ca 25min ved 200g, til kartoflerne er møre og gyldne.

Serveres med ris, friskbagt naanbrød, råkost og tzatziki eller frisk yoghurt med agurker.

kikærtepande photo DSC00687_zpsiolhtijy.jpg

You may also like

1 kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *