Fredagscocktail: Irish Ice Coffee

Denne uges fredagscocktail er en Irish Ice Coffee.
Det er en af mine yndlingsdesserter (ja, og altså også yndlingsdrikke selvfølgelig), og blev “opfundet” (ja ja, det er jo ikke raketvidenskab…) en aften for mange år siden, hvor vi fik en afsindig lyst til Irish Coffee, men var løbet tøt for fløde.
Til gengæld havde vi fryseren fuld af vanilleis, og så var erstatningen jo ligesom oplagt. Og det er seriøst et match made in heaven!!
Måske ikke lige den oplagte cocktail på en 30 grader varm sommerdag som i dag, men prøv den senere på aftenen, når det bliver lidt køligere..
(min timing er elendig i de her dage. Fik en veninde/legeaftale til Sofie Amalie på besøg i går. Og valgte så at bage brunsviger til dem. På årets varmeste dag!! Godt nok er vi på Fyn/brunsvigerland, meeeen….)

irish ice coffee photo DSC00932_zpsmseiyfwk.jpg

Irish Ice Coffee

Indhold

5 cl whiskey
1 tsk brun farin
kaffe
vanilleis

Fremgangsmåde

Kom en teskefuld brun farin i et højt glas (der kan tåle varm væske. Meget vigtigt!). Hæld whiskey i glasset, og fyld op med kaffe. Kom en eller to kugler vanilleis i, og lad det smelte lidt.

irish ice coffee photo DSC00933_zpspatabb9n.jpg

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *