Insalata Parmigiano Noci

I Italien fik jeg den lækreste salat, Insalata Parmigiano Noci, til frokost en dag.

Den er SÅ simpel, men smager alligevel helt fantastisk. I al sin enkelhed består den blot af rucola, valnødder, friskhøvlet parmesan og balsamico glaze. Hvis man har lyst er den også skøn med pærestykker i.

insalata parmigiano noci photo DSC00652_zpsrmybb3ub.jpg

Efter at vi er kommet hjem, har jeg lavet den i forskellige varianter, alt afhængigt af hvad vi lige har i skabene.
Ind i mellem med frugt (primært æbler eller pærer), eller blandet med en ekstra salat, oftest en med lidt knas, fx radicchio eller spidskål, men har også blandet med spæde spinatblade, og en enkelt gang har spinatbladene faktisk helt erstattet rucolaen. Nogle gange får den også lige et squeeze lime eller et stænk god olivenolie.

Det er dog altid varianter over grundopskriften, som følger her:

Insalata Parmigiano Noci

1 bakke rucola
ca 100g valnødder
ca 70 g friskhøvlet parmesan
Balsamico Glaze

Rucola’en skylles og tørres. Bredes ud på et stort fad. Parmesan og valnødder drysses over, og der dryppes balsamico glaze over med rund hånd.

Den er super lækker til frokost eller aften, bare med et stykke godt brød til.
Men den er også virkelig skøn til et stykke fisk eller en portion risotto.

insalata parmigiano noci 2 photo DSC00661_zpsshfy1d19.jpg

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *