Kanelsneglskage

kanelsneglskage 2 photo DSC00307_zpsxqbqrz4g.jpg

Jeg har fået den bedste opskrift på en kanelsneglskage, af en af pigerne i min gamle mødregruppe.
Det der gør den så fantastisk, er at man, udover at bage kanelsneglene i et fad, også bager dem ovenpå et lag remoncesmurt dej. Det gør at intet, absolut intet, af remoncen forsvinder fra kagen!

Og vi ved jo alle, at det absolut bedste ved kanelsnegle, er deres snaskede indre.. 😀
Det er det i hvert fald for en sukkergris som mig!
Så det er fantastisk, aldrig mere at skulle åbne ovnen for at se alt det gode ligge på bagepapiret, og ikke i sneglene hvor det hører til.

kanesneglskage 4 photo DSC00321_zpscpervqxg.jpg

Kanelsneglskage

Dej:

300g mel
100g smør
50g gær
1 æg
1 dl mælk
1 spsk sukker
½ tsk salt
1 tsk kardemomme

Remonce:

150g blødt smør
150g brun farin
2 spsk kanel

Fremgangsmåde:

Smelt smørret og bland mælk og ægget i.
Rør gæren ud i den fingervarme vædske
Bland mel, sukker, salt og kardemomme og ælt dejen sammen.

Lad hæve i ca 30 minutter.

Rør remoncen sammen

Rør 1/3 af dejen ud og læg i et fad eller lille bradepande beklædt med bagepapir. Smør et tyndt lag remonce på.

Rul resten af dejen ud til en firkant, rør remoncen på og rul dejen sammen til en lang pølse. Skær den ud i små snegle, som lægges på dejen i fadet/bradepanden.

Efterhæver ca 30-40 minutter.

Bages ved 200 grader i ca 20 minutter.

Opskriften passer til et fad på ca 25x30cm. 3 x opskriften passer til en stor bradepande.

kanelsneglskage photo DSC00301_zpsyt31v2ly.jpg

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *