Nyt ø-pas

ø-pas photo DSC00229_zpsekwuvaji.jpg

Sidst vi var på Strynø, lå der en stak ø-pas på færgen. Kendte slet ikke til konceptet, men det er en lille bog, udformet som det danske pas, hvor alle danske små-øer med færgeadgang er samlet (35 i alt).

På første side er et Danmarks-kort, så man hurtigt kan få et overblik over øernes placering. Inde i bogen har hver ø så sin egen side, med et kort over øen, de vigtigste stamdata, og en QR-kode, der giver direkte adgang til øens hjemmeside.

Der er et blankt felt på hver ø-side, hvor man så kan skrabe et mærke (en silhuet af øen), for øen man besøger. Messing-pladerne man skraber mærkerne fra, ligger på færgerne.

Bagerst i bogen er der en oversigt over øerne, hvor man kan krydse dem af, man har besøgt.

Synes det er en helt fantastisk idé, som i hvert fald har givet mig lyst til endnu flere ø-hop.

Har snydt lidt, og krydset de øer af, som jeg har besøgt de sidste 3 år, men satser da helt klart på at få lidt flere krydser i år.
Min far har båd liggende i Svendborg, så tænker at vi kan få besøgt Skarø, Hjortø, Drejø og evt Birkholm på sejlture ud derfra i år.

Du kan læse meget mere om det danske ø-pas her.

ø-pas 2 photo DSC00234_zpsugvvzjxx.jpg

You may also like

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *